Har du en søster, der studerer, som du mangler en god gave til? Studerende har lidt færre penge end den almindelige dansker, fordi SU’en ikke nødvendigvis rækker til andet end hverdagen. Derfor kan du forkæle din søster med ting, der gør hendes studietid lidt bedre.
Her er fem gode forslag, der med garanti vil vække glæde hos en søster, der studerer på universitetet.
Bøger er en stor udgift for en studerende
Studiebøgerne er ikke kun store og tunge, men de er også en stor investering for mange studerende. Der skal købes nye bøger til hvert semester, hvorfor det også ofte kommer som e n stor udgift to gange årligt i hele studietiden.
Spørg din søster inden studiestart, hvilke bøger hun nu skal have fat i, som du gerne vil sponsorere, eller giv hende et gavekort til et sted, hvor de forhandler studiebøgerne.
På den måde sikrer du, at hun har alting klart til det nye semester, og at hun ikke skal tømme kontoen for at komme i gang.
Sørg for det rette udstyr til forelæsningerne
Du kan hjælpe din søster ved at give hende ting i gave, som er nødvendige på studiet. En computer er næsten uundværlig til at tage noter og skrive store opgaver på. Et godt tastatur, en lækker mus eller et andet teknisk hjælpemiddel er derfor også en god gave til den travle søster.
Hvis din søster går på et mere naturvidenskabeligt studie, kan det være nødvendigt med de rette redskaber. Her kan en TI Nspire grafregner eller en rigtig god lommeregner være et godt bud. Så kan hun nemlig nemt løse de opgaver, studiet kaster af sig.
Lav en SU-redningskasse
Pasta og ketchup bliver bare lidt kedeligt i længden. Derfor kan du med fordel gå ud og købe forskellige lækre madvarer og produkter, som du ved, hun ikke selv har råd til. Saml det hele i en kasse, så hun har en redningskasse til de sidste dage på måneden.
Det kan både være lækre marmelader, en god shampoo og andre helt almindelige hverdagsting, som hun måske ikke selv bruger mange penge på.
Forkæl din søster med lidt ekstra luksus
Når din søster oftest sidder med næsen i bøgerne, vil hun med sikkerhed sætte pris på lidt selvforkælelse. En massage til de ømme skuldre eller en ansigtsbehandling efter en stresset eksamensperiode vil give din søster et velfortjent afbræk fra hverdagens hektiske studie.
Giv et abonnement på en avis eller blad
På mange studier skal man gerne holde sig opdateret på, hvad der foregår indenfor sit fagfelt. Derfor udkommer der også gode aviser og magasiner, som du kan give din søster på universitetet et abonnement til.
På den måde slipper hun for selv at skulle få klemt abonnementet ind i hendes stramme SU-budget. Oveni er det en gave, der bliver ved med at give, hver gang hun modtager en ny udgave i hendes postkasse.
Savner du flere ideer til gaven til din søster, så find mere inspiration her.